Traditionelt laves en Wienerschnitzel af kalv. Her er brugt en stor somørbrad, det syntes jeg giver en bedre smag og den bliver mere saftig.
Man kan sagten bruge kalvekød, men så skal det være godt schnitzelkød og stegningen er endnu vigtigere for at undgå det bliver tørt.
Ingredienser:
to stk. somørbrader
smør
rasp
Æg
Øko citron
Ansjoser
Kapers
Kartofler
Ærter
Sådan gør du:
Rens dine mørbrader helt rene for hinder, og skær dem så omvendt af hvordan man ruller en rullade. Altså, så du får en stor flade.
Bank dem så så de er ca. 1½ cm tykke. Skær så hver mørbrad ud i to stykker.
De skal være meget ensartede i tykkelsen.
Bland såå din panering et fad med rasp med godt med salt og peber i. Man kan også tilføje lidt panko.
Et fad med æg der er pisket sammen med et par korn salt for at opløse hinderne.
Så skal dine schnitzler paneres. Dyp dem godt i ægget, få det ind i alle revner og på siderne.
Lig dem så over i rasp blandingen. Vend dem rundt flere gange, så det er helt dækkede og gerne med så tykt lag som muligt.
Så skal de ligge på et fad 5-10 minutter og sætte sig.
Lav så stegepanderne klar. Store pander og med rigeligt smør og olivenolie i en blanding. Sørg for at smørret er bruset godt af og varm nok.
Så skal de steges gyldne og sprøde ved høj varme, husk det skal være en afvejelse af tid i forhold til deres tykkelse.
Imens, de steger laves din “dreng” – det kalder man citronskiven med cirklen af ansjoser med kapers og revet peberrod på toppen.
Mange vil sige at den springer vi over, men den gør en stor forskel så prøv den. Smagen af kapers og ansjoserne med den syrlige citron giver den panerede schnitzel en helt anden smag.
Så spring den ikke over, men klem citronsaften ud over schnitzel og fordel kapers og ansjoser så du får lidt med i hver mundfuld.
Server din Wienerschnitzel med brasekartofler og ærter.
Er læst 6705 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer