Varm pæresaft
Portion: 4
Kan også bruges som en dessert
Ingredienser:
3 hele nelliker,
3 kanelstænger,
4 pærer,
6 dl vand,
1-2 tsk. honning,
1 1/2 dl piskefløde,
3-4 stykker syltet ingefær, evt. lidt rørsukker
Sådan gør du:
Varm pæresaft er en sød og mildt kryd¬ret drik. Saften er et godt alternativ til gløgg på en kold vinterdag. Den kan drikkes, som den er, eller pyntes med en klat ingefærflødeskum. Saften kan også laves med søde, faste æbler eller en blanding af pærer og æbler. Kom krydderierne i et filter, der er bundet til med bomuldssnor, eller i et teæg. Hvis kanelstængerne skal skæres i små stykker for at kunne være der, gør det ikke noget. Skær pærerne i skiver og læg dem i en gryde sammen med krydderierne. Tilsæt vandet, og kog saften ved svag varme i cirka 30 minutter under låg. Si saften og smag til med honning. Pisk fløden til skum og vend stykker af syltet ingefær i; flødeskummet kan smages til med lidt rørsukker. Server pæresaften i et højt glas med en klat ingefærflødeskum på toppen. Glasset kan også pyntes med en skive tørret æble på kanten og en lang stang kanel til at røre rundt med.