Husk at kæberne gerne må marinere natten over. Og mindst nogle timer.
Ingredienser:
1 lille dåse ananas tern, gem saften
1 rød peber i tern 1½ x 1½ cm
1 stort løg, gerne salatløg 1½ x 1½ cm
Marinaden.
500 g svinekæber, renset
2 spsk soya sauce
1 lille løg revet
4-5 skiver ingefær revet
3 fed hvidløg
kyllinge boulion (Til kæberne er lige dækkede i gryden.)
Dejen.
300 kartoffelmel, delt i to portioner
Sød sur saucen.
4 spsk tomat pasta
2 spsk. vindruekerneolie
1,25 dl. hvidvins eddike
120 g sukker
1½ dl. vand
2 spsk. soya sauce
maizena
Sådan gør du:
Lav marinaden klar.
Riv ingefær, hvidløg og løg og kom det sammen med soya saucen og dine svinekæber i en skål og lad det marinere med film, natten over i køleskabet.
Brun dine svinekæber af i en gryde med vindruekerne olie og lad dem så simre møre i kyllinge bouillon og lidt af ananassaften, ca. 1½ time.
Imens skæres løg og peberfrugt i 1½ x 1½ cm tern. Skær din ananas i 1½ x 1½ cm tern.
Når kødet er mørt lægges det over i en skål, stadigvæk fugtigt og med en smule af grydens flydende sauce, bare ganske lidt. Kom halvdelen af kartoffelmelet i skålen med kødet og vend det rundt forsigtigt så det er helt dækket og har opsuget alt kartoffelmelet. Lad dem nu trække i 5 minutter så det danner en dej som er blød og klistret.
Kom resten af kartoffelmelet i en tallerken og vend forsigtigt dine svinekæber i dette en for en, så de er helt dækkede i dette.
Nu skal kødet steges i en frituregryde på ca. 180 grader.
Eller i en pande med rigeligt vindruekerne olie, gerne ca. 3 cm dybt så de dækkes af olien.
Kom kødet i olien lidt af lidt, så olien ikke afkøles. Kødet skal blive gyldent og sprødt på overfladen. Læg kødet på køkkenrulle og lade det dryppe af.
Tricket her er at dine svinekæber skal stege sprøde imens du laver saucen klar og kan servere dine kæber sprøde men lige netop vendt i din sursøde sauce.
Så skal retten samles.
I en ren pande kommes 2-3 spsk. vindruekerne olie og opvarmes til medium varme.
Kom tomatpastaen i olien og steg den af i 1-2 minutter, indtil olien bliver orange.
Kom hvidvins eddiken i sammen med vand, sukker og soya saucen, bland det godt og lad det koge op og simre i 5 min. Eddike dampen skal være væk mindst 5 minutter.
Lav en maizena blanding og kom den i saucen og jævn den under omrøring og imens den boblekoger så der ikke kommer klumper. Kom peberfrugt og løg i og lad det koge i 1-2 minutter imens du adskiller løgene med din palet.
Vend så dine svinekæber i saucen og sørg for det er godt dækket af saucen. Server med det samme så kødet stadigvæk er sprødt og inden saucen gør det blødt.
Så har du en svinekæbe der er dejligt sprød udenpå og meget mør og saftig indeni, blandet i en god stærk sur sød sauce.
Server med ris.
Er læst 1812 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer