Snitter – Granatæble eller Lemon Curd

Ingredienser:

Dej:
250 g marcipan
300 g hvedemel
100 g flormelis
200 g smør (koldt)
1 æg

Pynt & Fyld:
200 g flormelis

Granatæblemarmelade ( eller hindbærmarmelade)
Granatæblejuice eller saft
frysetørrede rabarber
rålakrids pulver

Lemon curd
Cittronskal
gul frugtfarve
Vanilje fra vaniljekværn

Sådan gør du:

Riv marcipanen og kom den sammen med mel, flormelis i en skål. Skær smøret i små tern og smuldr det i dejen. Saml dejen med ægget, og form den til en kugle.
Kom dejen på køl i ca. en ½ time. Håndter ikke dejen for meget da den skal holdes så kølig som muligt for ikke at sidde fast på bordet.
Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir og sørg for at den er jævn tyk ca. 3 mm. Udstik dejen i den form du ønsker dine snitter skal have. Sørg for de er ensartede i tykkelse og form.
Bag bundene ved 200 grader i 6-8 minutter. Lad dem afkøle helt på en rist.
Disse bunde kan bruges til et utal af forskellige snitter eller som kikse lignende kager. Dejen kan tilføres smagsnuancer af mange forskellige slags.

De gule er fyldt med Lemon Curd og pyntet med en glasur med en anelse gul frugtfarve, citronskal og et tvist med vanilje kværn både på lemoncurden og den gule glasur.

De røde er med en granatæble/hindbær marmelade blanding og med glasur der er granatæble saft i. De er pyntet med frysetørret rabarber og rålakrids pulver.