Rabarbercrumble

En opskrift med rabarber, men du kan sagtens udskifte rabarberne med æble, så skal der bare mindre sukker i. Og som der står kan man godt regulere mængden af frugten i forhold til cremblen.

Ingredienser:

Rabarberdelen
500 – 600 g rabarber (afhænger af dej/frugt forholdet man ønsker.)
150 g sukker

Crumblen:
125 g smør
150 g hvedemel (Kan være glutenfrit mel)
150 g ren rå marcipan
50 g Kokosmel
100 g sukker
korn af 1 vaniljestang

Drys:
Nøddeflager
1 spsk. sukker

Tilbehør:
Creme Fraiche med vaniljesukker

Sådan gør du:
Vask og skær rabarberne i ca. 1 cm tykke skiver. Fordel dem i et ovnfast fad, og drys sukker over.
Krum smør i hvedemel, vaniljesukker, kokosmel og sukker, blandingen skal være krummet og løs. Riv marcipanen groft, og smuldr det i melblandingen.
Drys det over rabarberne og drys nøddeflager og sukker over.

Bag kagen midt i ovnen ved 200 gr. ca. 35-40 min. Din crumble skal være mørk gylden. Server kagen lun eller kold med flødeskum eller creme fraiche til.