Panna Cotta kan man smagsgive med mange forskellige smagsgivere, lakrids, kaffe, appelsin og meget mere. Prøv dig frem.
Opskriften giver 2 store portioner eller 3 mindre.
Ingredienser:
½ liter fløde
75 g sukker
2 blade husblas
1 tsk frysetørret kaffe
Sådan gør du:
Opvarm fløden og sukkeret, under meget svag omrøring, du skal undgå at lave skum og bobler.
Jeg havde den frysetørrede kaffe med under opvarmningen.
Læg din husblas i blød og så snart fløden er lige ved at koge, tages gryden af varmen.
Lad fløden afkøle lidt og rør så husblassen i fløden. Husk at lige klemme det værste vand af husblassen.
Igen skal du røre forsigtigt og uden at lave skum og bobler.
Så skal Panna Cottaen hældes i glas eller tallerkener.
Også her uden at lave bobler, de vil nemlig sætte sig og ikke se så pænt ud.
Er man endt med bobler eller skum, kan enkelte bobler punkteres hvis man er hurtig nok og skum kan man skumme af med en ske.
Er læst 2334 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer