Pandekager – Tynde

tynde_pandekager

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

ca. 15 stk.
5 æg
140 g mel
120 g smør
½ l mælk
reven skal fra citron
korn fra en vanillestang

Sådan gør du:
Pisk æg og mel sammen til en lind glat dej. Pisk det det kogende smør i og spæd op med mælk. Smag til med salt, sukker, citronskal og kornene fra vaniliestangen. Brug smør på panden ved stegning af de første par pandekager, resten af pandekagerne bages uden fedtstof. Panden er perfekt når dejen straks stivner, og danner små lufthuller. Serveres med is, eller sukker og syltetøj eller som man har fantasi til.

pandekagebord

Pandekagetips:

Sigt melet i pandekagedejen, så undgås klumper.
Mælk eller fløde i dejen giver smidige pandekager til at rulle.
Vand eller øl i dejen gør dine pandekager sprøde og knasende. Man skal kun erstatte lidt af mælken med vand eller øl.
Pandekager kan fryses. Læg et stykke bagepapir mellem hver pandekage, så kan du tage det antal ud af fryseren, du har brug for.
PAndekager kan holdes lune i ovnen på en tallerken ved 50 grader.