Hemmeligheden bag en god Panang karry er karrypastaen. Den kan købes i de bedre supermarkeder eller hos en thai købmand.
Retten er en forholdsvis stærk karry med en sød og syrlig smag.
Limebladene er her erstattet af Lime frugt skal og saft, samt citrongræs. Så dette er en Thai inspireret dansk version af de berømte Panang karryer.
Ingredienser:
5-800 g. kyllingebryst
2 skalotteløg finthakket
6 fed hvidløg finthakket
1-2 chilier finthakket, kan erstattes af ekstra tørret chili
1 rød peberfrugt i lange tynde strimler
1 dåse majs
1,5 spsk. brun farin
skal af en lime
Saft af en lime
3 spsk. gul panang karry
1 dåse kokosmælk ca. 450 gram
2 spsk. peanutbutter
3 spsk. fiske sauce
1 tsk. chiliflager
peanutsolie til stegning
Sådan gør du:
Skær kyllingekødet i små strimler.
Skær peberfrugt i lange strimler. Riv limeskal og pres saften fra.
Hak skalotteløgene og hvidløgene fint, sammen med chilierne eller den tørrede chilie fint i en minihakker.
Varm olien godt op en pande eller i en wok. Tilsæt løg- og chiliblandingen. Steg i godt af, under omrøring.
Tilsæt din gule karry, kylling og peberfrugten, steg ved god varme imens du hele tiden vender indholdet, indtil kødet har fået farve.
Tilsæt halvdelen af kokosmælken samt limeskal og saft.
Rør godt og lad det koge op.
Kom så resten af kokosmælken i og rør rundt. Lad det småkoge et par minutter.
Kom fiske sauce, peanutbutter, sukker og majs i gryden.
Lad din karry simre uden låg i 10 minutter. Smag til, især salt, surhed fra lime og en anelse sødme fra sukkeret skal dominere smagen.
Spis karry med kogte ris.
Er læst 2967 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer