(12-15 stykker)
Ingredienser:
Med hindbær/rabarbar eller ribs
Bund:
200 g digestivekiks
50 g mandler
2 tsk. vanillesukker
100 g smeltet smør
Evt 100 g ristet rugbrødsrasp (rist rugbrød, lad det tørre, og kør det igennem en kødhakker)
Fyld:
6 blade husblas
2 1/2 dl fløde
200 g sukker
2 æggeblommer
500 g kvark
300 g ribs, gerne løsfrosne (eller 150 g rabarbar, 150 g hindbær kogt sammen med en spsk sukker)
Bund:
Knus kiksene efter behag og hak mandlerne. Rør begge dele sammen med vaniljesukker og smeltet smør, pres (tryk godt til) blandingen sammen i bunden af en muffin aluform (ikke smurt, og uden papirforme i), og sæt den på køl.
Fyld:
Læg husblassen i blød i koldt vand. Kom 1 dl fløde og sukkeret i en kasserolle og kog det op til sukkeret er smeltet. Pisk æggeblommerne let sammen med en gaffel i en skål, hæld lidt af sukkermassen i under fortsat piskning til blommerne er tempererede og rør til sidst æggemassen tilbage i kasserollen. Kom husblasen ved og rør til den er opløst. Pisk resten af fløden godt stiv og tilsæt ægge – sukker- flødemassen under langsom omrøring. Fortsæt med kvarken og rør til cremen er helt glat. Hvis du bruger ribs: Vend hurtigt ribsene i, lad fyldet hvile til det lige begynder at tykne og hæld det straks over kiksebunden (til kanten af formen) – på denne måde fordeler ribsene sig pænest i fyldet i stedet for at falde helt til bunds. Stil kagen på køl min. 4 timer inden servering.
Tip: Det kan svare sig at skære strimler af bagepapir ud, og lægge to strimler på kryds i bunden af hver form, sådan så strimlerne går op over kanten på formen. Det gør det, at når du skal have cheesecaken op af formen, så kan du løfte den i de to strimler.
Er læst 3533 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Kommentarer