Ingredienser:
1 svinemørbrad afpudset
1 flutes ikke en frosen. Gerne bredere end høj.
4 store spsk. peberfrugtspesto
hvidløgspulver
salt
peber
2½ pakke skivet bacon
BBQ sovs
Sådan gør du:
Afpuds din svinemørbrad så den er ren og pæn. Skær bimørbraden af og afpuds også den. Flet din bacon som på billedet og pensl den med din BBQ sovs.
Halver din fluetes, smør den med peberfrugtspestoen og drus den med salt og peber, samt hvidløgspulver. Ikke for meget salt da baconen er salt i sig selv.
Saml det hele og rul det ind i bacon. Sørg for at baconnen overlapper og gerne at de bliver flettet lidt sammen med lidt ekstra bacon sådan at pakken er samlet og ikke skiller.
Stik et stege termometer i, sørg for at det sidder midt i mørbraden. Sæt det hele på grillen.
Her er den lavet på en Q300 grill med den yderste brænder på laveste varme og med æble træstykker på gristen. Mørbraden er lagt på brød hyllen midt i grillen. Den inderste brænder er slukket.
Bliver grillen for varm – over 120 grader med denne placering så sæt brødhyllen med din mørbrad inders i grillen så tæt på låget som muligt og tænd kun for den midterste brænder og reguler den til at holde 110 grader.
Jeg har grillet med Æble chuncks/træstykker på grillen under hele tilberedningen. Når mørbraden nærmer sig de 50 grader i kernetemperatur så skal der fyres op indtil den er 60 grader i kerne temperatur. Og der skal baconnen gerne være sprød over det hele uden at være for mørk. Roter gerne din bacon indpakkede mørbrad et par gange.
Lad Mørbraden trække i 5-10 min. og skær den ud med en meget skarp kniv eller en med bølgeskær for ikke at ødelægge skiverne og den indvendige flutes.
Er læst 49415 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Hej Thomas
Tricket er at bruge et lille billigt ganske almindeligt hvedeflutes. Ikke et stort flot Ciabatta. Der skal være så lidt hvidt brød som muligt. Så bliver brødet sprødt og fint samtidigt med baconen er sprød.
Jeg har gjort det flere gange efterhånden og det virker hver gang. Heller ikke for meget pesto det gør det også blødt.
Håber du også kan få det til at virke.
Engel
Hej Hej
Har prøvet at lave denne, rigtig god smag, men hvordan undgår du at brødet bliver som en gammel badesvamp ?
Brødet suger jo alt saften fra kødet ?
Tak for super god opskrift, på en super lækker mad.
Opskriften er printet ud, og sat ind i min bog over
retter, som er så gode at de skal laves mange gange
endnu. Jeg kan varmt anbefale denne opskrift.
Mange hilsner
Bente