Mazarinkage – Glutenfri

Her er en Mazarinkage baseret på kartofler, altså helt uden mel. Her står den for tiden på forsøg med glutenfri kage.

Klidmoster.dk har tidligere lavet denne opskrift på en mazerinkage baseret på kartofler som jeg har fået lov til at låne. Klidmoster har super gode opskrifter og masser ideer til ting lavet utraditionelt.

Se her for Klidmoster.dk’s originale opskrift. Mange tak for lån, en “rigtig” kage uden gluten.

Her er kagens base, kogte kartofler som er klemt igennem en kartoffelpresser. Ikke rørte med en elpisker, det giver en klæg kage helt uden krumme. Man kan mose dem med en gammeldags god langttandet gaffel.

Kage:
200 g blødt smør
175 g rørsukker
4 æg
175 g revet marcipan
250 g mosede afkølede kartofler
Skal af 2 appelsiner
2 tsk. sigtet bagepulver
sukker til formen

Sirup:
Saft af 1 appelsin
2 spsk. rørsukker

Chokoladeganache:
75 g god mørk chokolade
25 g smør
1 spsk. fløde

Sådan gør du:

Kog kartoflerne uden salt og pres dem igennem en kartoffelpresser. Sådan at du har 250 g kartoffelsne, spaghettier. KAl det hvad du vil. Men bare ikke ensartet mos. Lad det køle af så det er helt koldt gerne. Det skal være helt dampet af og uden noge som helst vand ved da kagen så bliver for våd. Så lad dem køle i en sigte feks.

Riv skallen af dine appelsiner, kun det orange. Pres saften af den ene appelsin og sigt den.
Sæt saften til side i en skål, sammen med 2 spsk. rørsukker, så sukkeret kan blive opløst i appelsinsaften.

Tænd ovnen på 170 grader. Kagen er bagt i en lille springform ala alm. mazarin str. 18-20 cm.
Formen gnides med smør og rystes så med sukker.

Rør det bløde smør og sukkeret lyst og luftigt. Kom den revne marcipan i og pisk det glat.
Kom så æggene i et af gangen med omrøring imellem dem.

Sigt bagepulveret ud over den luftige kartoffelsne fra kartoffel pressen. Kom appelsinskrallen ved og rør så det hele i dejen med en dejskraber.
Vend forsigtigt dejen i springformen og glat overfladen.
Bag kagen i ca 1 time. Den må ikke blive for mørk, kom eventuelt sølvpapir over det sidste kvarter.
Stik i kagen med et bambus spys og sikre dig at det kommer op rent.

Lad så kagen køle i 15-20 min. i formen. Løs yderkanten og stik så kagen med bambus spyddet og hæld appelsin siruppen over indtil kagen ikke kan trække mere.
Den kan ikke tage det hele.

Når den er helt afkølet sættes den forsigtigt over på et fad og lav så chokolade ganachen.

Hak chokoladen, kom i en skål med smørret og smelt over vandbad eller i mikroovnen og rør så fløden i.
Lad chokoladeganachen afkøle og rør den op så den bliver tyk og cremet

Her er kagen med tyrkis som Molly stod for, men en gang guldstøv eller lignende passer perfekt.
Ikke at det er særligt aktuelt her hjemm, men så smager den faktisk endnu bedre dagen efter hvor dan har stået i køleskabet og samlet sig og er blevet endnu mere mazarinet 🙂