Mandelkage
150 g Mandelmel
100 g Fint hakkede mandler (der må godt være lidt stykker i for bid.)
5 store æg XL
250 g sukker
1 tsk. bagepulver
Revet skal af ½ citron
1/2 tsk stødt kanel
smør til at smøre formen
25 ml Cointreau
50 g flormelis til at dekorere kagen
Sådan gør du:
Smut mandlerne og tør dem i køkkenrulle. Mandlerne hakkes fint, der må gerne være enkelte grovere stykker for bid. Tænd ovnen på 180 grader. Sæt mandlerne i ovnen mens den varmer op for at få olien i mandlerne frem. Æggeblommer og sukker røres sammen til en skummende hvid masse. Æggehviderne røres stive. Æggeblomme sukker blandingen tilsættes mandelmelet og det røres sammen med kanel, Cointreau, bagepulver, citronskal og de afkølede hakkede mandler. Til sidste røres æggehviderne forsigtigt i.
Det hele kommes i en smurt psringform og bages i 35 minutter. Kagen afkøles og pyntes ved at drysse flormelis over.
Kagen er inspireret fra de Galisiske kager der serveres så udbredt langs med Camino de Santiago ruten igennem spanien.