Kylling – Satay med jordnødde sovs
Portion: 4
Ingredienser:
500 g. Kyllingebryst eller evt. mørbrad
3 tsk. Frisk ingefær
2 tsk. Hvidløg
1½ tsk. Karrypulver, middelstærk
1½ tsk. Salt
3 spsk. Peanut Olie
3 spsk. Kokosmælk
Sovs.
1 ds. Kokosmaælk på nær de 3 spsk.
2 tsk. Rød thai karrypasta
2 spsk. Groft jordnøddesmør
1 spsk. Sukker
2-3 spsk. Citronsaft
1 kop Saltede jordnødder, meget fint hakket, evt. blended
12-15 grillpinde lagt i blød i vand
Sådan gør du:
Tilbehør krydret agurkesalat, saltede jordnødder og ris.
Bland ingefær, hvidløg, karry, salt, olie og kokosmaælk til en marinade og kom kødet i. Lad kødet marinere mindst 60 min. ved stuetemperatur. Jo længere jo bedre – gerne et døgn i køleskabet. Træk kødet på pinde, som har ligget i blød. Varm resten af kokosmælken op til kogepunktet i en tykbundet gryde og tilsæt de øvrige ingredienser, en af gangen under omrøring i nævnte række følge. Brug ikke låg og lad ikke sovsen koge kraftigt, da kokosmælk nemt skiller ved for kraftig varme. Steg kødet på grill 5-10 min. eller i ovnen ved 225 grader 10-15 min. til det er gennemstegt. Kyllingen kan udskiftes med svinemørbrad og disse kan steges hele og serveres med ris og sovs til. Brun mørbraden på alle sider. Læg kødet i et ildfast fad og sæt det i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege ca. 30 minutter. På stegetermometeret skal centrumtemperaturen være 65-70 grader. Tag kødet ud og lad det hvile i ca. 15 minutter.
Anret Satay pindene på et fad og sovsen i en skål og server med krydret agurkesalat, jordnødder og evt. kogte ris.