Portion: 6
Ingredienser:
6 kyllingefileter uden skind
8 spsk. citronsaft
2 toptsk. paprika
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. estragon frisk ellers noget mere
50 g. usaltet smør
12 soltørrede tomater
3 dl. fløde
salt
cayennepeber
syreblade til pynt
Sådan gør du:
Skær kyllingefileterne i tynde skiver, og læg dem i en skål med citronsaft, paprika og hvidløg. Hak estragon, og kom den i skålen. Vend kyllingekødet i marinaden , dæk skålen til, og lad kødet stå og trække i 30 min. Smelt smørret i en stor, dyb tykbundet pande ved relativ svag varme. Kom det marinerede kyllingekød på panden , og lad det simre svagt under jævnlig omrøring i 8 – 10 min. I mellemtiden skæres de enkelte udblødte tomater ud i 3 -4 skiver. Med en hulske lægges kyllingestykkerne op på et fad. Kog væden på panden ind ved stærk varme i to min. tag panden af varmen og rør fløden i. Bring saucen i kog igen, og lad den småkoge under omrøring i 2 -3 min. til den er jævn. Smag til med salt og cayennepeber, læg de tilberedte kyllingestykker ned i saucen på panden sammen med de soltørrede tomater. Varm kyllingen igennem i saucen i et minut. Hæld derefter kylling og sauce over på et fad, læg folie over. Nu kan kyllingen holdes varm i en lun ovn i helt op til en time, uden at retten bliver kedelig. Pyntes med syreblade. Serveres med nye kartofler, ris eller tagliatelle.
Er læst 17803 gange.
Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk
Du kan også skrive på vores Facebookside
Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.
Hej Thomas
Helt sikkert, og den får faktisk mere smag.
Engel
Tak for en fantastisk opskrift. Kan retten laves dagen før uden den bliver kedelig og mister smag? Venlige hilsner, Thomas