Kylling – Græsk

Ikke en traditionel Græsk ret men lavet med Græske smage.
Lavet meget let og alt i en gryde/pande.

Ingredienser:

Kylling og marinade.
5 hele kyllinge lårstykker – lår og overlår sammen
1 – 2 citroner skræl + 2 spsk. citronsaft
1 spsk. tørret oregano
4 fed hvidløg hakket
1 tsk. salt

Risene.
2 spsk. oliven olie, delt i en og en
1 lille løg fint hakket
2½ dl. ris
4 dl. boulion
1½ dl. vand
1 spsk. tørret oregano
1 tsk. salt
Peber

Pynt.
Fint hakket oregano
Frisk revet citron skræl eller skiver

Sådan gør du:

Bland marinaden og kyllingen sammen i en pose og lad den ligge i mindst en halv time. Gerne natten over.

Tænd ovnen på 180 grader.

Tag kyllingen ud af marinaden, men gem marinaden i en skål.
Opvarm en spsk. olivenolie i en god stor dyb pande (5-6 cm dyb. Ellers overføres alt til et fad senere). Brun kyllingen godt af på panden især skindsiden.

Tag kyllingen af panden og sæt til side. Rens panden af og kom 1 spsk. olivenolie på sammen med løgene og steg dem af indtil de er gennemsigtige og klare. Kom resten af ingredienserne til risene i panden sammen med marinaden og lad det koge op til det simrer og lad det simre i 1 minut. Rør det godt igennem og sørg for at alle risene er godt vædet igennem.
Kom kyllingen oven på risene og så låg på. Kom hele panden med låg, eller flyt alt til et ildfastfad i ovnen med låg eller tæt sluttende sølvpapir og steg det i ovnen ved 180 grader i 35 minutter. Tag låget af derefter og giv det yderligere 10 minutter indtil alt væsken er absorberet eller kogt væk. Risene skal nu være møre.

Tag det ud af ovnen og lad det hvile i 5-10 minutter. Pynt med den hakkede oregano og citronskræl.

Server din Kylling – Græsk med en god grøn salat