Kokossnitter

En klassisk kokossnitte, med kakao i bunden i stedet for kokostoppen.

Ingredienser:

Bund:
380 g. Finax rød glutenfri mel
200 g. smør
100 g. flormelis
1 æg
40 g kakao

Kakao/kokosmasse:
400 g. sukker
50 g. kakao
200 g. kokosmel
7 æggehvider
4 dl. hindbær syltetøj

Sådan gør du:
Her er der tale om en opskrift hvor hvedemelet er udskiftet med den røde finax for at få den glutenfri. Det betyder også at bunden er meget tør og skør i det da der intet gluten er som bindemiddel.

Start med at blande ingredienserne til bunden og ælt det til en glat og ens dej. Pak i film og lig den på køl i 30 min. Rul den herefter ud på en bageplade så den fylder næsten det hele, det er ret vigtigt du ikke ender med tynde kanter og hjørner. Bag den ved 175 grader i 5 min.

Imens sættes fyldet over, Bland alle ingredienserne i en gryde, undtaget hindbærmarmeladen. Varm det så forsigtigt op. Når bunden har bagt de 5 minutter, skal hindbærmarmelades fordeles jævnt over bunden.
Så kommes kokosblandingen oven på med en spiseske. Den skal helst fordeles jævn, allerede med skeen, da den er svær at skrabe ud pga. af hindbærmarmeladen nedenunder.
Igen kom helt ud til kanten og sørg for det er jævnt.

Bag til sidste hele pladen ved 175 grader i yderligere 15-18 minutter, og først når snitterne er godt afkølede skal de skæres.
De smager bedst når de er helt kolde og marmeladen er størknet.