Kogt Torsk med Gudhjemmedyppe

Portion: 4

Ingredienser:

1½ kg torsk, vand så det dækker
1 tsk. salt
5-10 peberkorn efter smag

Sovs:
1 stort løg
1 pk. bacontern
5 spsk. hvedemel
1½ dl sukker
½ dl. Eddike

Sådan gør du:
Torsken gås efter for indmad og skæl. Torsken kan koges helt, eller skåret ud i portionsstykker. Lægges i koldt vand og bringes langsom til kogepunktet, den må ikke bulderkoge. Småkoger ca. 15 minutter, skummes jævnligt. Baconen ristes sprøde på en tør pande, og lægges på fedtsugende papir. Baconfedtet gemmes. Løgene svitses let gennemsigtige i baconfedtet. Drys mel over og rør det sammen, spæd op med fiskebouillon til passende konsistens. Sukker og eddike tilsættes sammen med lidt salt, og smages til. Halvdelen af baconen røres i saucen, resten bruges til pynt.