Julekage – Engelsk inspireret
12 mini kager eller en 28 cm springform.
200 g cocktailbær røde
200 g svesker klippet i mindre stykker
125 g tørrede abrikoser klipped i små stykker
125 g tørrede æblern urtekram
50 g korender
500 g sultanaer
skalden af en økologisk appelsin
2 dl. mørk Rom
1 dl. kastanje likør
225 g blødt smør
100 g rørsukker
75 g brun farin
50 g mørk muscovado sukker
4 store æg, let pisket
225 g hvedemel
1 tsk. kanel
1 lille knivspids muskatnød
1 lille knivspids knust nellike
1 lille knivspids knust allehånde
1 lille knivspids knust ingefær
1 lille knivspids knust koriander
1 meget lille knivspids cayenne peber
50 g hele smuttede mandler
Kom dine tørrede frugter og appelsin skal i en skål med et tæt låg sammen med alkoholen og lad det ligge natten over.
Smør dine forme godt med smør, eller brug bagepapir.
Tænd for ovnen på 150 grader.
Pisk smør og sukker indtil det er luftigt og cremet. Kom æggene i langsomt imens der røres. Når æggene er næsten tilsat kommes lidt af melet i og derefter resten af ægget. Så røres resten af melet i sammen med krydderierne og frugten.
Kom dejen i formene forsigtigt og pak så formene ind i dobbeltlag af bagepapir og bind pakkerne sammen i toppen. På denne måde damp koges formene ind i bagepapirspakken samtidigt med de bages i ovnen.
Bag mini kagerne i en time til 1½ time. afhængigt af str. på formene/formen og din ovn. stik i kagerne med en strikke pind. En stor springformskage skal have 2-3 timer, der skal man stikke med en strikkepind.
Ønsker du kagerne lidt mørkere kan du binde pakkerne op det sidste kvarter.
Når de er bagt stikkes der huller i hver kage / kagen og den dryppes med rom. Ikke for meget så den bliver svampet ca. 1 etsk. Lad kagerne / kagen afkøle på en rist.
Når de er afkølede, tages de ud af formene og pakkes ind i først et laf bagepapir og derefter sølvpapir. De kan derefter tilføres en tsk. fuld rom en gang i ugen indtil de skal spises. Din julekage kan pyntes med glasur og pynt før servering.