Hokkaidosuppe a la Anja.
Ingredienser:
4 pers.
1 lille økologisk Hokkaido græskar
1 stort løg
1 kartoffel
3 pastinakker eller persillerødder
2 tsk karry
2 bouillonterninger
vand
salt og peber
3 spsk økologisk kokosolie
Sådan gør du:
Alle grøntsagerne gøres i stand og skæres i små stykker (med skræl, men uden kerner). Svits karry i kokosolie. Svits grøntsagerne heri i 5 min. Hæld vand ved så det dækker og tilsæt bouillon. Lad småsimre 45 min til en time, til alle grøntsagerne er helt møre. Smag til med salt og peber. Blend suppen og server med groft brød. Kogt kyllingekød kan tilsættes suppen efter blendning hvis man ønsker det.