Forårstrifli med mynteskum
Ingredienser:
Til 4 personer
400 g rabarber
ca. 175 g sukker
12 makroner
2 dl. piskefløde pisket stift
ca. 10 friske mynteblade
1 spsk flormelis
1 spsk kartoffelmel
Kagecreme:
2 æggeblommer
2 dl fløde 13%
2 tsk maizena
1 spsk sukker
marven fra ¼ stang vanille
Sådan gør du:
Rabarber snittes i små stykker. Hældes i en gryde med sukker og koges ved svag varme i ca. 5 minutter. De sidste 30 sekunder under kogningen jævnes rabarberne med kartoffelmel udrørt i lidt vand. Hæld rabarberne i portionsglas eller større skål og afkøl straks. Kagecreme: pisk alle ingredienser sammen i en gryde og kog op til kogepunktet under kraftig piskning. Afkøles herefter straks.
Ved servering fordeles kagecremen på grøden. Knus efterfølgende makronerne over og afslut med den piskede flødeskum, vendt med frisk hakket mynte og flormelis.
Kartoffelmel må ikke koge for længe ellers vil grøden smage melet.
Stænk evt. makronerne med lidt god frugtbrændevin eller mandellikør.