Brownie – airfryer udgave

Ingredienser:

115 g smør, smeltet
25 g kakaopulver
2 æg
vaniljeekstrakt efter smag ca. 1 spsk.
200 g brun farin
35 g rød finax glutenfri mel (Der kan bruges almindeligt mel.)
20 g mini marshmallows (kan udelades.)
20 g chokolade knapper
1 knips salt
1 håndfuld nødder, mandler eller valnødder efter ønske. (Her er brugt hakkede mandler.)

Sådan gør du:

Smør eller brug en sliplet form, der passer i din airfryer. Min er en rund, i 18 cm i diameter. Og den er fuld til kanten.
Smelt smørret i microoven. Bland kakao i det smeltede smør, jeg bruger bare en stor god gammeldags gaffel.
Lad så blandingen blive en anelse koldere, og bland så æg og vaniljeekstrakt i, sammen med brun farin, mel, salt og nødderne.

Kom dejen i din forberedte airfryer pande.

Kom i din air fryer og bag den i ca. 30 minutter ved 160 grader. Lidt mere eller lidt mindre, der er forskel fra maskine til maskine.
En strikkepind skal komme ud ren. Den får let for længe, brownien skal helst være chewiee og blød.

Lad den afkøle helt før den spises.