Ingredienser:

1 blomkålshoved
1 løg eller porre i skiver
15 g smør
3 kartofler i tern
8 dl hønsebouillon
2 pasteuriserede æggeblommer
2 dl mælk
½ tsk revet muskatnød
Evt. revet citronskal

Tilbehør:
Kørvelfnug
Brødcroutoner eller ristet brød

Sådan gør du:
Sommertid er måske ikke netop suppetid, hvis det da ikke var fordi, sommergrønsager som fx asparges og blomkål er så fortrinlige til suppe. Ved at purere noget af blomkålen får du en cremet konsistens uden jævning eller fløde. Legering med æggeblommer gør suppen let skummende og afrunder smagen.

Fremgangsmåde:
Del ca. 1/4 af blomkålen i små buketter og blancher dem kort i letsaltet vand. Tag dem op og gem dem. Skær resten af kålen inkl. stok og de lyseste af dækbladene i grove stykker. Varm løgene op med smørret i en gryde til de er klare. Tilsæt kål og kartofler og sauter et par minutter. Tilsæt bouillonen og kog det mørt under låg, ca. ½ time. Blend suppen helt glat i en blender. Hæld den tilbage i gryden på nær 2 dl. Varm de små blomkålsbuketter i suppen. Kom æggeblommer og mælk i blenderen og blend til det er skummende. Rør det i suppen som nu ikke må koge. Smag suppen til med salt, peber, muskatnød og evt. revet citronskal. Drys med kørvelfnug og server brødcroutoner eller ristet brød til.

Grønsager pr. person: 150 g

Er læst 3991 gange.

image_printPrint

Er der noget i opskriften der undrer dig, eller som du vil foreslå skal ændres.
Noget der skal forklares bedre/anderledes.
Så skriv endelig i kommentarerne eller send en mail til info@enhimmelskmundfuld.dk

Du kan også skrive på vores Facebookside

Vi vil altid forsøge at rette, hjælpe og svare.