Appelsin kanelmarinerede svinekoteletter
Ingredienser:
Tilberedningstid: ca. 30 minutter plus tid til marinering af kødet.
Beregnet til: 2 personer
Det skal du bruge
2 svinekoteletter uden ben, 2 cm tykke, a 125 g
salt og peber
½ spsk olie
Marinade:
½ stang kanel
2 laurbærblade
2½ spsk sukker
1 fed hvidløg
1 appelsin
Stegte kartofler:
400 g kartofler, evt. bagekartofler
½ spsk olie
Salat
100 g renset frisk spinat
2 spsk græsk yoghurt
1/2 tsk citronsaft
1 spsk frisk peberrod
2 store klip karse hakket fint
Sådan gør du:
Kog ½-1 dl vand med kanel, laurbærblade og sukker. Lad det køle ned. Tilsæt finthakket hvidløg og saften af en appelsin. Rids evt. 3-4 steder i fedtkanten på hver kotelet. Læg koteletterne i marinaden ½-12 timer før stegning og opbevar dem i køleskabet. Vend dem jævnligt, hvis marinaden ikke dækker koteletterne.
Kartoflerne skrælles og skæres i tern 1x1x1 cm eller tynde både. Varm olien på en pande, tilsæt kartoffeltern og vend jævnligt. Stegetid 15-20 minutter. Drys med salt og peber.
Skyld og afdryp spinaten. Smag yoghurt til med citronsaft, hakket karse, fint revet peberrod og salt og peber.
Vend spinaten forsigtigt i dressingen.
Tag koteletterne op af marinaden. Dup dem tørre med køkkenrulle. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, ca. 3 minutter på hver side.
Skær fedtkanten fra koteletterne ved servering.