And – Lår i Orange
Ingredienser:
4 andelår
½ liter god appelsin juice
6 spsk. flydende honning
1 kvart tsk. knust koriander
2 spsk. dijon sennep
Frisk kværnet peber
Salt
Maizena
Sådan gør du:
Trim skindet på lårene. Kom lårene i et ildfastfad og steg dem i ovnen ved 150 grader i 45 min.
Bland imens appelsin juicen, honning, stødt koriander, sennep, salt og peber sammen.
Tag lårene op af fadet, skim fedtet af fadet sådan at der kun er boulion tilbage.
Kom lårene tilbage i fadet hæld juice blandingen over og tilbage i ovnen i yderligere 45 minutter.
Tag lårene op, Hæld sovsen fra. Kom lårene tilbage i fadet og i ovnen ved 100 grader.
Skim fedtet fra og si sovsen, og jævn den så med maizenaen.
Tag lårene ud og server med sovsen og kartofler efter eget valg, med lidt grønt.
Eller gå all in og server rødkål til 🙂