Nøddekage- med æbler eller andet fyld
Øverst med Lemon Curd i stedet for æble, og nedenfor med æblemos.
Nøddekage med æbler andet fyld
Ca. 8 portioner
Ingredienser.
3 æg
175 g. sukker
100 g. smør
200 g. blandede nødder
1 dl. rasp (glutenfrit hvis det ønskes)
2 tsk. bagepulver
1/2 – 1 lille tsk. kanel (Kun hvis du bruger æbler som fyld.)
1,5 dl. fast æblemos
Pynt:
Flormelis
Sådan gør du.
Smelt smørret og afkøl det.
Pisk æg og sukker, lyst og luftigt.
Blend nødderne så de er som mel, hovedparten af dem.
Bland nøddemel, kanel, rasp og bagepulver og rør det i æggene skiftevis med smørret.
Kom halvdelen af dejen i en smurt og raspet lille 20-22 cm. springform og bag den i 20 min. ved 175 grader.
Kom forsigtigt æblemosen over og dæk med resten af dejen.
Kagen kan også laves med feks. 1-1,5 dl. lemoncurd og lidt revet chokolafe.
Bag den færdig ved samme temperatur i 25-30 min.
Afkøl kagen og tag den ud af formen. Nu kan den drysses med sigtet flormelis. Vi syntes den er best når den er helt kold.